Abstrakte billeder

Abstrakte billeder er bygget op af farver, former, linjer og bevægelse i stedet for et fast genkendeligt motiv. Nogle billeder har store lyse områder med få tydelige farvefelter, mens andre er tættere med mange farveskift, celler og kontraster. På væggen kan to billeder i samme størrelse derfor virke meget forskellige, alt efter hvor tæt motivet er, hvor mørke farverne er, og hvor meget åben plads der findes mellem dem.

Billederne her er baseret på udsnit af Michael Lønfeldts unikke kunstmalerier. Udsnittene vælges, så farver, former og detaljer fungerer som selvstændige motiver og fremstilles som canvasbilleder. Et udsnit kan samle en lang farvestrøm, et område med mange celler eller en tydelig kontrast mellem lyse og mørke partier.

Abstrakte billeder af Michael Lønfeldt

På siden bruges udsnit af Michael Lønfeldts malerier som motiver til canvasbilleder. Et udsnit vælges, når farverne og formerne hænger sammen uden resten af maleriet. En blå og turkis strøm kan eksempelvis fortsætte naturligt gennem hele udsnittet, mens et tæt område med celler ofte har brug for et lysere felt omkring sig.

Farverne skifter meget fra motiv til motiv. I nogle billeder fylder blå, turkis, violet og hvid store dele af fladen. Andre steder mødes pink, rød, orange, gul og grøn i langt tættere områder. Sorte eller hvide linjer kan skære gennem farverne og dele et stort farvefelt eller føre blikket videre gennem billedet.

Flere af malerierne er skabt med pouring. Den flydende akrylmaling bevæger sig hen over lærredet, men farvevalg, retning og stop bliver styret under arbejdet. På det færdige maleri ses processen blandt andet som celler, marmorerede forløb, bløde overgange og farver, der løber ind i hinanden. Arbejdsmetoden bliver gennemgået nærmere i artiklen om hvordan Michael Lønfeldt opbygger et maleri med pouring teknik.

Når et udsnit bliver gjort til et selvstændigt billede, ændres størrelsen på detaljerne. En mindre celle fra maleriet kan fylde langt mere i canvasbilledet, og små overgange mellem eksempelvis blå, hvid og violet bliver lettere at se. Det samme gælder tynde linjer, dryp og kanter mellem to farver.

Beskæringen skal samtidig passe til motivet. En vigtig farvestrøm bør ikke slutte brat ved kanten, hvis bevægelsen fortsætter i originalmaleriet. Et tæt område må heller ikke beskæres så hårdt, at alle åbne partier forsvinder. Udsnittet skal kunne stå alene som et færdigt billede.

Billedkvalitet og materialer

Et canvasbillede gengiver motivet fra maleriet, men ikke den fysiske malingsoverflade. Celler, linjer, kanter og farveovergange ses i printet, mens selve overfladen består af tryk på lærred.

Derfor har både lærred, print, opspænding og lak betydning for det færdige billede. Fine farveskift skal kunne ses, lærredet skal ligge jævnt på blindrammen, og konstruktionen skal holde formen, når billedet hænger på væggen.

Canvasbilleder

Canvasbillederne printes på Breathing Color Lyve Canvas 400 g/m². Lærredet er udviklet til fine art print og har en stabil overflade, hvor både store farveområder og mindre detaljer kan gengives tydeligt.

Motivet fremstilles som Giclée print på en professionel storformatprinter med 12 farver. Der bruges pigmentbaserede blækfarver. Det brede farverum har især betydning i motiver med små forskelle mellem nuancer, eksempelvis når turkis går over i akvamarin og blå, eller når rosa møder magenta og violet.

Lærredet spændes på en 40 mm blindramme af FSC certificeret europæisk nåletræ. Blindrammen er fingertappet, så konstruktionen holder lærredet stabilt og mindsker risikoen for, at rammen vrider sig. Overfladen afsluttes med to lag klar beskyttende lak, og canvasbilledet leveres klar til ophængning.

Flere motiver og størrelser findes blandt lærredsbilleder med kunstmotiver.

Printet gengiver farverne og de synlige detaljer fra maleriet. Den faktiske maling, forhøjninger i overfladen og andre fysiske spor følger ikke med over i canvasbilledet. I stedet ses de som en del af motivet på det trykte lærred.

Forskellen mellem et originalt maleri og den efterfølgende gengivelse bliver uddybet i artiklen Fra original kunst til kunsttryk og kunstplakater.

Abstrakte billeder med farver og bevægelse

Farvernes retning er en af de tydeligste forskelle mellem motiverne. En farvestrøm kan løbe vandret gennem en stor del af billedet, samle sig omkring et mindre område eller bevæge sig op gennem fladen. Formen på farveforløbet bestemmer, hvor blikket først lander og hvilken vej det fortsætter.

Blå og turkise toner kan glide over i hvidt, violet eller mørkere blå. Pink og røde områder kan møde orange, gul eller grøn. Nogle overgange er bløde og strækker sig over et større område. Andre ligger som en skarp kant mellem to farver.

Celler giver billedet en anden opbygning. De små runde og uregelmæssige former kan ligge tæt i større grupper eller være spredt mellem mere åbne områder. Flere farver kan ligge inde i samme celle, så en lille del af motivet rummer mange skift mellem lysere og mørkere toner.

I de marmorerede områder snor flere farver sig omkring hinanden i længere forløb. Her ligger bevægelsen ikke i mange små detaljer, men i selve retningen gennem billedet. Et blåt forløb kan dreje ind i hvidt og violet, mens en mørkere kant følger bevægelsen og gør formen lettere at se.

Sorte og hvide linjer bryder flere steder de blødere farveforløb. En mørk linje gennem et lyst område skaber en klar kant. En hvid linje gennem mørkere farver kan åbne et smalt spor gennem motivet. Linjerne deler derfor ikke kun fladen op. De bestemmer også, hvilke områder der hænger sammen.

De lyse områder spiller en lige så konkret rolle. Hvid plads omkring en tæt farveformation gør dens ydre form tydelig. Når de lyse partier bliver mindre, mødes flere farver direkte, og billedet får flere detaljer inden for det samme område.

Lyse og farvestærke billeder i abstrakt stil

Lyse billeder har ofte store hvide eller meget lyse områder mellem farverne. Farverne kan stadig være kraftige, men de fylder en mindre del af fladen. En turkis, rosa eller flerfarvet formation får derfor mere fri plads omkring sig, og dens kant bliver lettere at se.

I de mere farvestærke billeder ligger flere farver tæt sammen. Blå, turkis, pink, rød, gul, grøn eller violet kan mødes inden for samme område, og der kan være mange mindre celler, kanter og overgange. De ubrudte lyse partier fylder mindre.

Mængden af farve fortæller dog ikke hele forskellen. Et næsten hvidt billede med en sort linje og et kraftigt rødt felt har en stor kontrast, selv om farven kun fylder en lille del af motivet. Et billede med mange blå, grønne og violette toner kan virke mere samlet, hvis forskellene mellem lyst og mørkt er mindre.

På væggen bliver forskellen tydelig. Et motiv med mange mørke områder, tætte celler og store kontraster fylder mere visuelt end et motiv med få farveformationer og meget hvid plads. Det gælder også, når billederne har præcis samme bredde og højde.

I rum med mønstre, farvede tekstiler eller flere markante møbler kan et motiv med større åbne områder give mere afstand mellem kunsten og de øvrige elementer. På en enkel væg med få farver kan et tættere motiv få mere fri plads omkring sig.

Abstrakte billeder til væggen

Et billede skal passe til den plads, der faktisk er til rådighed. Væggens bredde og højde sætter de ydre rammer, mens motivets retning afgør, hvilket format der passer bedst. Et langt vandret farveforløb kræver bredde. Lodrette linjer eller farvestrømme kræver mere højde.

Betragtningsafstanden har også betydning. Et motiv med mange små celler og tynde linjer viser flere detaljer tæt på. På længere afstand samler de mindre former sig, og de største farveområder bliver mere fremtrædende.

Abstrakte billedstørrelser og formater

Brede formater passer godt til motiver med lange vandrette farveforløb. En blå, turkis eller flerfarvet strøm kan fortsætte gennem en større del af billedet uden at blive beskåret tæt i siderne. På en bred væg over en sofa eller skænk følger formatet samtidig møblets retning.

Kvadratiske billeder har samme bredde og højde. Formatet passer især til motiver, hvor celler, linjer og farvefelter samler sig omkring midten eller fordeler sig i flere retninger. Bevægelsen behøver derfor ikke have en tydelig vandret eller lodret retning.

Et stående format bruger mere højde end bredde og passer til motiver med lodrette strømme, linjer eller dryp. Formatet kan også bruges på en smal væg, hvor et bredt billede kommer for tæt på døre, vinduer eller andre elementer.

Størrelsen ændrer, hvor meget plads de enkelte detaljer får. I et stort canvas bliver celler, tynde linjer og små farveskift fysisk større. På afstand ses hovedretningen og de største farveområder først, mens de mindre detaljer træder frem, når billedet betragtes tættere på.

På vægge med meget fri plads kan store billeder være relevante, fordi et mindre format ellers efterlader for stor afstand mellem billedet, møblerne og væggens kanter.

Abstrakte billeder til stuen

I stuen er sofa, skænk, vinduer og fri vægplads gode faste mål at tage udgangspunkt i. Over en bred sofa kommer et smalt billede let til at virke for lille i forhold til møblet. Et bredere format følger sofaens proportioner bedre og fylder en større del af den frie væg.

En skænk giver samme type sammenligning, men væggen over møblet kan være lavere på grund af hylder, lamper eller vinduer. Her skal både billedets bredde og højde passe til den faktiske plads. På en fri væg er der større mulighed for at vælge mellem brede, kvadratiske og stående formater.

Motivets tæthed har betydning for, hvor meget billedet fylder i rummet. Mange mørke områder, celler og kraftige kontraster gør motivet mere markant på væggen. Store hvide områder og større afstand mellem farverne giver mere luft omkring de enkelte former.

Farverne behøver ikke kopiere sofa, tæppe eller gardiner. En mindre blå tone i billedet kan hente en blå detalje fra et tekstil, mens resten af motivet arbejder med andre farver. Rosa, orange eller grøn kan stå som kontrast mod grå, beige eller andre neutrale møbler.

Betragtningsafstanden bør vurderes fra de steder, hvor billedet normalt bliver set. Fra sofaen vil store farveområder og lange bevægelser være tydeligst. Når billedet ses tættere på, bliver celler, mindre linjer og overgangene mellem farverne lettere at skelne.

Hvis valget endnu ikke er låst til abstrakt stil, giver kategorien med billeder til væggen et bredere udvalg af motiver at sammenligne med.

Køb abstrakte billeder

Start med at måle den frie væg. Bredden og højden viser, hvilke størrelser der reelt er plads til, og om et bredt, kvadratisk eller stående format passer bedst. Over sofa eller skænk bør billedets mål vurderes direkte mod møblets bredde.

Se derefter på motivets opbygning. Store lyse flader og få farveområder fylder mindre visuelt end mange mørke felter, tætte celler og kraftige kontraster. Derfor kan to canvasbilleder med samme mål kræve forskellig mængde fri plads omkring sig.

Motivets retning bør passe til formatet. Lange vandrette farvestrømme har brug for bredde, mens lodrette linjer og forløb fungerer bedre, når billedet har mere højde. Kvadratiske formater passer til kompositioner, der fordeler sig mere jævnt i flere retninger.

Betragtningsafstanden er især vigtig ved detaljerede billeder. Mange små celler, fine linjer og korte farveskift kan ses tydeligt på kortere afstand. Fra den anden side af et større rum vil de samle sig til større farveområder.

Canvasbilledet leveres færdigopspændt på en 40 mm blindramme og kan hænges uden en separat ydre ramme. Når væggens mål, motivets tæthed og formatets retning er vurderet samlet, er der et konkret grundlag for at vælge størrelse.