Billeder til stuen

Billeder til stuen skal fungere sammen med sofaen, gulvet, tæppet, tekstilerne og de materialer, der allerede fylder i rummet. I en stue med en lys sofa, egetræsgulv og få farver kan et markant motiv få god plads, mens den samme billedtype kan konkurrere med indretningen i et rum med mønstrede tekstiler, mørke møbler og mange farver. Derfor giver det mere mening at begynde med den eksisterende stue end med en fast regel om, hvilke billeder der passer til et bestemt hjem.

I Michael Lønfeldts motiver bruges både store sammenhængende farvefelter og tættere områder med flere detaljer og kontraster. I stuen betyder det, at nogle billeder kan fungere tydeligt på større afstand, mens andre først viser de mindre farveskift og linjer, når man kommer tættere på. Derfor bør motivet vælges sammen med rummets størrelse, sofaens placering og den afstand, billedet normalt bliver set fra.

Billeder til stuen af Michael Lønfeldt

Michael Lønfeldts billedmotiver udspringer af hans egne malerier. Farver, former og detaljer fra originalværkerne bruges i motiver, hvor enkelte områder kan stå alene uden resten af maleriet. På nogle billeder fylder et lyst område en stor del af fladen, mens farverne ligger samlet i et mindre felt. Andre motiver har farver fordelt over næsten hele billedet og kræver derfor mere opmærksomhed fra de øvrige elementer i stuen.

Forskellen er vigtig, når billedet skal hænge sammen med møblerne. En grå eller beige sofa giver eksempelvis en rolig baggrund, hvor et motiv med pink, orange, blå eller grøn kan være rummets tydeligste farvekilde. Hvis sofa, tæppe og gardiner allerede har flere stærke farver, kan et motiv med større lyse områder være lettere at placere, fordi der bliver mere afstand mellem billedets aktive partier og rummets øvrige mønstre.

Motiverne varierer også i retning. Nogle har et tydeligt vandret forløb og fungerer naturligt over en bred sofa eller skænk. Andre samler farverne mere centralt eller bevæger sig op gennem fladen og kan derfor fungere på en smallere væg. Her handler valget ikke om at få kunsten til at kopiere møblerne, men om at se, om billedets opbygning passer til den plads, der faktisk er til rådighed.

Billedmaterialer og kvalitet

Et billede i stuen bliver set både på afstand og tæt på. Fra sofaen er det især motivets større farveområder og kontraster, der træder frem, mens lærredets overflade, mindre farveskift og printets detaljer bliver tydeligere, når man står tættere på. Derfor har både printmetoden, lærredet og opspændingen betydning for det færdige produkt.

Originalmaleriet og den trykte gengivelse er to forskellige fysiske produkter. Penselspor, forhøjninger i malingen og andre ujævnheder fra originalen bliver ikke overført til lærredet som fysisk struktur. De ses som en del af motivet, mens selve overfladen består af et print på lærred.

Canvasprint

Canvasprint fremstilles på Breathing Color Lyve Canvas 400 g/m². Motivet printes som Giclée på professionel storformatprinter med 12 farver og pigmentbaseret blæk. Det brede farverum er især relevant i billeder med flere nuancer tæt på hinanden, hvor eksempelvis blå, turkis og violet skal kunne ses som forskellige farver frem for at flyde sammen til én tone.

Lærredet spændes på en 40 mm blindramme af FSC certificeret europæisk nåletræ. Blindrammen er fingertappet, så konstruktionen holder formen, og overfladen afsluttes med to lag klar beskyttende lak. Billedet leveres færdigopspændt og kan hænges uden en separat ydre ramme.

Forbindelsen mellem originalværket og de efterfølgende trykte motiver bliver forklaret nærmere i Fra originalt værk til canvastryk og kunstplakater.

Stuens indretningsstil og billedmotiver

Indretningsstilen kan bruges som udgangspunkt, fordi den fortæller noget om de materialer, farver og møbler, billedet kommer til at hænge sammen med. Den bør ikke bruges som en facitliste. Et skandinavisk hjem behøver ikke et lyst og afdæmpet motiv, og en industriel stue behøver ikke mørk kunst. Det afgørende er, hvad der allerede findes i rummet, og om billedet skal følge de eksisterende linjer og farver eller bryde med dem.

Skandinavisk indretning

Lyse vægge, lyst træ, enkle sofaer og tekstiler i grå, beige eller dæmpede toner giver ofte få konkurrerende farveflader. Her kan et billede med klare blå, orange, pink eller grønne områder stå tydeligt uden at blive en blandt mange stærke farver. En lys egetræsskænk og en beige sofa behøver eksempelvis ikke gentages i motivet. Et enkelt varmt område i billedet kan være nok til at forbinde kunsten med træet, mens køligere blå eller turkise farver skaber forskel.

Hvis den skandinaviske indretning allerede har farvede puder, tæpper eller gardiner, bliver forholdet et andet. Flere stærke farver behøver ikke være et problem, men motivet skal have plads til dem. Et billede med store ubrudte områder og færre farveskift kan give en enklere flade over en sofa, der allerede er omgivet af tekstiler og mindre møbler.

Industriel indretning

Beton, metal, mørkt træ og læder giver store sammenhængende flader med tydelig struktur. Et billede med lyse områder eller klare farver bliver derfor let at se mod en mørk lædersofa, et sort metalmøbel eller en rå grå væg. Turkis, orange eller pink kan eksempelvis stå meget rent mod beton og sort metal, fordi farverne ikke allerede findes i store mængder omkring billedet.

Et mørkere motiv kan også fungere, men så bliver de mindre lyse felter vigtigere. Hvide eller lyse områder kan adskille billedet fra mørke møbler, mens enkelte varme farver kan hente toner fra træ eller læder. Organiske former kan samtidig give modspil til de mange lige linjer fra reoler, vinduespartier og metalrammer uden at rummet behøver få flere materialer eller mønstre.

Minimalistisk indretning

I en minimalistisk stue står der typisk færre ting på væggen, og møblerne fylder mere som enkelte, rene flader. Derfor bliver hvert billede lettere at aflæse. Et motiv med mange detaljer kan godt fungere, fordi det ikke nødvendigvis konkurrerer med hylder, små billeder, mønstre og dekorationer omkring sig.

Et lyst motiv med få store farveområder lægger sig tættere på den enkle indretning. Et tættere og mere farverigt motiv gør det modsatte og bliver rummets mest detaljerede flade. Begge løsninger kan være relevante. Forskellen ligger i, om kunsten skal følge rummets enkelhed eller give den en tydelig modvægt.

Personlig stil og valg af motiv

Indretningsstilen bør ikke beslutte det sidste valg. Nogle foretrækker billeder med mange små detaljer, fordi der hele tiden er noget nyt at se tæt på. Andre vil hellere have store rolige områder og færre farveskift, fordi billedet skal kunne ses som en samlet flade fra sofaen.

Det samme gælder farverne. En stue kan sagtens rumme et motiv, der ikke matcher sofaen eller tæppet, hvis farverne fungerer godt ved siden af dem. Valget bliver derfor mere præcist, når der ses på konkrete forskelle mellem motiverne frem for på brede regler om, hvad der passer til en bestemt stil. Hvis farver og former uden et fast genkendeligt motiv er det vigtigste, kan de forskellige muligheder sammenlignes blandt abstrakte billeder.

Størrelser på stuen og billeder

En lille og en stor stue stiller ikke automatisk krav om henholdsvis små og store billeder. Det afgørende er først og fremmest den frie vægplads og afstanden fra de steder, hvor billedet normalt bliver set. En stor stue kan have en smal væg mellem to vinduer, mens en mindre stue kan have en bred ubrudt væg over sofaen.

Betragtningsafstanden ændrer også, hvilke dele af motivet der bliver tydelige. Fra en sofa tre meter væk ses først de store farveområder, de tydeligste kontraster og den overordnede retning. Små linjer og fine overgange bliver lettere at se, når man kommer tættere på. Et meget detaljeret motiv kan derfor opleves forskelligt i en kompakt stue, hvor man passerer tæt forbi billedet, og i et åbent opholdsrum, hvor det oftest ses på afstand.

Møblernes størrelse er en mere brugbar målestok end rummets antal kvadratmeter. Over en bred sofa kan et smalt billede efterlade så meget fri væg i siderne, at sofa og billede ikke hænger naturligt sammen. Over en mindre skænk kan det samme format fylde langt mere af den tilgængelige væg. Derfor bør billedets bredde vurderes direkte mod det møbel, der står under det.

Hvis væggen er stor nok til, at mindre formater efterlader meget ubrugt plads, kan udvalget af store billeder bruges til at sammenligne større størrelser og formater.

Farver i tekstiler, møbler og billeder

Sofaen og de største tekstiler fylder ofte mere i stuen end mindre dekorationer. Derfor er det mere nyttigt at sammenligne billedet med sofa, tæppe, gardiner og gulv end med enkelte vaser eller puder. Et billede behøver ikke indeholde de samme farver som rummet, men det bør vurderes sammen med de store flader, som øjet ser samtidig.

Et neutralt rum med grå sofa, lyst gulv og hvide vægge giver stor frihed. Her kan billedet være den primære farvekilde. I en stue med mørkt træ, farvet sofa og et mønstret tæppe er der allerede flere aktive flader, og et meget tæt motiv skal konkurrere med mere omkring sig. Et billede med større rolige områder kan i sådan en situation være lettere at skelne fra tekstilerne.

Kontraster eller komplementære farver

Kontrast behøver ikke betyde to stærke farver. En mørk blå flade mod en lys beige sofa er også en tydelig kontrast, ligesom et næsten hvidt motiv står klart mod en mørkere væg eller et sort møbel. Fordelen er, at billedets ydre form bliver nem at se. Hvis både møbler, tæppe og kunst allerede har store forskelle mellem lyst og mørkt, kan endnu en kraftig kontrast gøre rummet mere opdelt.

Komplementære farver giver en anden type forskel. Blå ligger over for orange, grøn over for rød og violet over for gul. En blå sofa kræver ikke et orange billede, men et mindre orange felt i motivet vil fremstå tydeligt mod sofaen. På samme måde kan en grøn tekstilfarve få et rødt eller rosa område i billedet til at træde mere frem, selv om farven kun fylder en mindre del af motivet.

Kontrasten kan derfor doseres. Hele billedet behøver ikke være bygget op omkring den modsatte farve. Ofte er en enkelt accent nok til at skabe forbindelse eller forskel mellem kunst og indretning.

Farvetoner og stemning

Lyse og mørke farver bør vurderes i forhold til de største flader i stuen. Et motiv med meget hvidt, lyseblåt eller lyserødt ligger tættere på et rum med lyse vægge og lyse tekstiler. Mørk blå, sort eller dyb violet giver større afstand til den samme indretning og bliver derfor mere markant på væggen.

Varme og kølige toner kan bruges på samme måde. Orange, rød og rosa kan ligge naturligt ved siden af varme træsorter, brunt læder og beige tekstiler, men de kan også stå som en kraftig kontrast til kølige grå eller blå flader. Blå, turkis og violet kan hente farver fra kølige tekstiler eller stå tydeligt mod gulv og møbler med varme brune og gyldne toner.

Farvetemperatur er ikke det samme som en fast stemning. Et blåt billede kan være meget kraftigt, hvis der er store mørke områder og hårde kontraster. Et motiv med orange og røde toner kan være roligere, hvis farverne ligger tæt på hinanden og fylder mindre af fladen. Forholdet mellem farverne er derfor mere brugbart end en regel om, at bestemte farver automatisk gør stuen rolig eller energisk.

Farvernes indbyrdes relationer bliver behandlet mere kunstfagligt i kunst med farver og balance i Michael Lønfeldts univers.

Køb billeder til stuen

Begynd med den væg, hvor billedet skal hænge, men vurder den som en del af stuen. Mål den frie bredde og højde og se samtidig på sofaen, skænken eller andre møbler tæt på væggen. Et billede over en sofa skal ikke kun kunne være fysisk på væggen. Bredden skal også fungere i forhold til møblet, så der ikke står en meget smal billedflade over en markant bred sofa.

Se derefter på rummets største farver. Sofa, gulv og tæppe er normalt vigtigere end små pyntegenstande, fordi de fylder mere i synsfeltet. Afgør om billedet skal hente enkelte farver fra indretningen eller stå tydeligt imod dem. Begge løsninger kan fungere, men resultatet bliver forskelligt.

Motivet bør vurderes fra den afstand, hvor det normalt skal ses. Mange små detaljer har størst betydning tæt på, mens store farvefelter og tydelige kontraster holder formen bedre på afstand. Hvis sofaen står langt fra væggen, er den overordnede opbygning derfor vigtigere end meget små detaljer.

Til sidst vælges formatet efter den faktiske plads. En bred væg over en sofa giver ofte plads til et vandret format, mens en smallere væg kan passe bedre til et kvadratisk eller stående billede. Når valget især handler om selve væggens farve, bredde, højde og placeringen af billedet, findes den mere præcise vejledning under billeder til væggen.