Logo Abstrakt Maleri 250 px
Webshop
0
0,00 kr. 0 enheder

Ingen varer i kurven.

Maleri med farver Tro I

Maleri med pragtfulde farver i røde, pink, orange, lilla, lyseblå og koboltblå farvetoner.

Et stort maleri med en garanteret "wow" effekt på grund af de varierende farver og det udtryksfulde motiv. Masser af små detaljer. Kompositionen er helstøbt, og afspejler med titlen "Tro" de regler, som vi selv sætter op for, hvordan vi lever vores liv. Det skal her forstås bredt, så det ikke bare hander om de mere oplagte som eksempelvis religion, men også om andre mere dagligdag forhold omkring spisevaner, træning og medievaner.

Malerier med farver i abstrakte designs er moderne flot samtidskunst. De passer perfekt ind på væggene i moderne boliger med lyse vægge og afdæmpede farver i tekstilerne. Og malerierne skaber et midtpunkt der altid er en god samtalestarter.

4.999,00 kr.

SOLGT

Unikke designs håndarbejde i høj kvalitet

Produktbeskrivelse

Gratis levering
Klar til at blive hængt op
Produkt: Akryl-maling på et mix af bomulds- og hørlærred – sat på blindrammelister
Størrelse: 70×140 cm
Titel: Tro I
Kunstner: MicLфn
Motiv: Håndmalet, originalt maleri
Signatur: Titel, år og signatur på bagsiden af lærredet.
Materiale lærred: 35% hør og 65% bomuld
Vægt lærred: 420 g/m2
Behandling overflade: 2 lag top-lak, beskyttelse mod sollys og støv
Lister blindramme: Europæisk fingertappet fyrretræ med FSC certifikat
Dybde blindramme: 40 mm
Kanter: Lærred spændt rund om kanter, malet på siden med motiv
Farvekvalitet: Kunstnerkvalitet, fra topproducenter

Skønt maleri med farver i intense toner, der står klart og flot på lærredet. Et spændende motiv med flotte kontraster og en god dybdevirkning fra de mange lag transparente farver.

En billedopbygning konstrueret i en abstrakt farveverden, hvor der er fokuseret på rene farver og farveovergange i mange forskellige nuancer. Kombineret med de sorte og hvide streger og former skaber det et samlet og homogent udtryk. Motivet hedder "Tro" og refererer til de mange mennesker, der har en overbevisning, som de lever deres liv efter. Det handler ikke kun om religion, men også om særlige livsstile som fuldstændig overtager tilværelsen og bestemmer hvordan alt skal være. Eksempler herpå er mange timers træning hver dag, et liv efter specielle spiseregler. Eller en overdrevet brug af mobilen hvor de sociale medier bliver besøgt hvert minut, for ikke at gå glip af noget. Det kan altid diskuteres, om overdrevet tro er godt for den enkelte. Måske skulle vi i stedet vende vores fokus mod de personer, der beriger livet og så i stedet tro på dem. Bare en tanke.

Maleriet er fremstillet i mange separate faser. Hvor alle farver, streger og elementer er tilføjet ét lag af gangen. Efter det enkelte lag er tørt, så er processen fortsat med næste lag. I alt indeholder hele forløbet 6 forskellige lag ovenpå hinanden. Der er anvendt maling i mange varierende densiteter mixet op med medier, som gør farverne ekstra gennemsigtige, hvilket giver den flotte dybde. Akrylmalingen er lagt på med en kombination af pensler og spartler.

Alle materialer er i en høj kunstnerkvalitet. Lærredet er lavet af et italiensk hør/bomuldsmix, som med den tykke kvalitet bærer den store mængde maling perfekt. Rammelisterne er fremstillet af europæisk fyrretræ med fingertapninger. Malingen indeholder store mængder rigtige farvepigmenter uden fyldstoffer, og det giver den imponerende renhed og klarhed i farverne.

Copyright 2023 - Abstrakt-maleri.dk
cartmenuchevron-down-circle