Logo Abstrakt Maleri 250 px
Webshop
0
0,00 DKK 0 enheder

Ingen varer i kurven.

Kunstner Michael Lønfeldt

Hvem er jeg - kunstneren bag værkerne

Kunstneren bag abstrakt-maleri.dk er Michael Lønfeldt

Hvem er Michael Lønfeldt?

Jeg er kunstner der skaber farverig abstrakt kunst.

Jeg har arbejdet med køb og salg af kunst i mere end 20 år, og har selv lavet kunst i 17 år. I dag lever jeg af det.

Alle min værker bliver skabt i et abstrakt billedunivers, hvor der er fokus på masser af flotte farver, fine detaljer og spændende motiver. Basis for kunstværkerne er farverne og deres samspil, og der er en overvejende grad af ren abstraktion uden ret meget figuration. 

Jeg har en traditionel tilgang til fremstillingsprocessen hvor der bliver anvendt de klassiske kunstnermaterialer i form at et godt solidt 100% hørlærred samt farver i forskellige nuancer og konsistens.

Du finder mine klassiske abstrakte værker på Art by Lønfeldt:
artbylonfeldt.dk

Hvad er min baggrund?

Jeg har ingen kunstnerisk uddannelse og har aldrig deltaget på et maler-kursus. 

Måden jeg lærer at male og lave kunst på, er ved at finde inspiration online, og så øver jeg mig igen og igen og igen indtil jeg har lært at lave de teknikker jeg synes er spændende. 

Da jeg bruger gode materialer, så har det været dyrt i lærreder, medier og maling (blindrammerne kan genbruges). Og jeg vil tro jeg har brugt mere end 50.000 dkk på øvelsesmaleri hvoraf 95% er blevet smidt ud. Til gengæld så har jeg lært teknikker, der gør at jeg laver unikke malerier, som du ikke finder andre steder.

Jeg har ikke nøjagtigt tal på det, men vil tro jeg har lavet mere end 800 malerier, dels fordi jeg en overgang lavede kopimalerier. Det var ikke særligt inspirerende men gav lidt penge og lidt god øvelse i at male. Siden 2012 har kun lavet mine egne malerier. Yderligere startede jeg i 2016 med at lave digital kunst, og jeg har jeg lavet lidt over 150 digitale kunstværker.

Siden 2018 har jeg også anvendt mine designs og motiver i forskellige produkter som sofapuder, sengetøj, t-shirts, kjoler, ure og snowboards, og jeg sælger også engang imellem designs til emballager. Jeg har dog det seneste år valgt udelukkende at fokusere på de kunstneriske værker, da det er det jeg har størst glæde ved at arbejde med.

Hvorfor har jeg så lavet abstrakt-maleri.dk?

Jeg har lavet hjemmesiden abstrakt-maleri.dk, fordi de motiver jeg skaber her indeholder et meget stort figurativt element, hvor det tydeligt fremgår hvad motiverne forestiller. Det er motiver fra det virkelige liv, som byer, storbyer, natur, landskab, blomster og skove. Og så er der også enkelte rent abstrakte farve-motiver med figurative elementer.

Yderligere så er min tilgang mere moderne, så jeg her anvender mixed media. Men blanding af maling, medier, digital kunst, trykt og andre materialer der normalt ikke bliver anvendt i traditionelle malerier.

Ligesom for alle de andre ting jeg laver, så er jeg ekstremt kritisk i forhold til den kvalitet kunstværkerne har. Lige fra skabelse af motivet, til anvendelse af materialer i en meget høj kvalitet. Et solidt og tykt lærred, stabile blindrammelister samt farver og maling i kunstnerkvalitet. Fordi det giver de stærkeste farver, de flotteste detaljer og den længste holdbarhed.

Jeg har valgt for alle kunstværker på abstrakt-maleri.dk at anvende pseudonymet "MicLфn", for at holde det afskilt fra de ting jeg laver i andre sammenhænge.

Her kan du se forskellene, øverst er vist 2 værker fra Art by Lønfeldt og nederst 2 værker fra abstrakt-maleri.dk:
Maleri Alloy IV - Art by Lønfeldt
Lærredstryk Passion I - Art by Lønfeldt
Lærredstryk "storby gadeliv 1" - abstrakt-maleri.dk
Lærredstryk "Storby gadeliv 2" - abstrakt-maleri.dk
Copyright 2023 - Abstrakt-maleri.dk
cartmenuchevron-down-circle