Originale malerier på lærred

Originale malerier på lærred er håndmalede enkeltværker, hvor hvert maleri kun findes i ét eksemplar. Værkerne er udført på kraftige lærreder med professionel akrylmaling og varierer både i størrelse og visuelt udtryk, så valget spænder fra mindre og mere rolige malerier til større værker med stærkere farver, kontraster og flere detaljer.

Michael Lønfeldts malerier er netop kendetegnet ved den store variation i udtryk og størrelse. Nogle værker fylder væggen med åbne områder og rolige farveforløb, mens andre arbejder med tættere kompositioner og mere markante kontraster, og forskellene gør det muligt at vælge et maleri efter både den konkrete placering og den stemning, kunsten skal tilføre indretningen.

Originale malerier af Michael Lønfeldt

Et originalt maleri rummer den overflade, som opstod under arbejdet i atelieret. Malingen ligger direkte på lærredet, og spor efter flydende farve, pensler, spartler, skrab, ridser og nye lag er fysisk til stede i værket. Når et område er malet over, står noget af det tidligere lag ofte tilbage langs en kant, gennem en transparent farve eller som en ujævnhed i overfladen. Andre steder kan lærredets struktur fortsat ses gennem tyndere maling.

Michael arbejder især med lag på lag og pouring, og forskellen kan ses uden at kende teknikken på forhånd. I lag på lag værkerne bliver billedfladen gradvist bygget op og redigeret. Nye felter dækker dele af ældre lag, ridser åbner ned til farver længere nede, og tørre spor eller mørke grafiske markeringer kan bryde større områder. Overfladen får derfor en historie, som først bliver tydelig, når man går tættere på.

Pouringværkerne har en anden bevægelse. Her kan farver løbe gennem hinanden, åbne sig i celler, danne marmorerede områder eller fortsætte gennem motivet som lange organiske strømme. Et hvidt område kan ligge næsten urørt ved siden af en tæt farveformation, mens sorte eller hvide linjer skærer igennem de flydende former og ændrer retningen. På afstand ses først de større bevægelser og kontraster; tættere på kommer ringe, små farvekanter, dryp og transparente slør frem.

Originaliteten ligger derfor ikke kun i, at der findes ét eksemplar. Den ligger også i den konkrete overflade. Farve, struktur og håndbearbejdning findes i selve maleriet og kan ikke gentages fuldstændigt i et nyt værk.

Malerier på lærred i høj kvalitet

Lærredet er ikke bare en neutral bund under malingen. Michael bruger to kraftige italienske lærredstyper, som giver forskellige muligheder i overfladen: 100 procent hør på cirka 470 g/m² og en blanding af 40 procent hør og 60 procent bomuld på cirka 420 g/m².

Det grove hørlærred har en tydelig og ujævn vævning. Når maling føres hen over overfladen, rammer den derfor ikke alle fibre på helt samme måde, og især tørre spor, tyndere lag og spartelarbejde får små brud og variationer. Strukturen kan fortsat være synlig under farven og bliver en fysisk del af maleriets udtryk frem for blot noget, der ligger skjult nedenunder.

Lærredet med hør og bomuld er mere jævnt. Her får farvefelter og overgange et roligere grundlag, hvilket er relevant i værker, hvor små nuanceforskelle eller præcise møder mellem klare og dæmpede farver skal stå tydeligt. Begge lærredstyper er kraftige nok til at give modstand under arbejdet; forskellen ligger især i, hvor meget selve vævningen deltager visuelt i den færdige overflade.

Malingen er professionel akrylmaling i højeste kunstnerkvalitet. En stor del af farverne blandes under arbejdet, så et turkis felt ikke nødvendigvis består af én færdig tubefarve, og en rosa, grå eller grøn tone kan justeres, indtil den fungerer mod de omkringliggende områder. Det har særlig betydning i malerier, hvor mange farver mødes, fordi forskellen mellem to nærliggende nuancer ellers hurtigt kan forsvinde.

Før maleriet begynder, skærer Michael selv lærredet til og spænder det på blindrammen. Blindrammen er 40 mm dyb og fremstillet af FSC certificeret europæisk nåletræ med fingertappede samlinger. Når opspændingen udføres i atelieret, kan spænding, hjørner og lærredets samlede overflade kontrolleres før den første maling kommer på.

Det færdige maleri får to lag beskyttende lak. Lakken lægger et beskyttende lag over den bearbejdede overflade, så støv, let snavs og påvirkning fra lys ikke rammer malingen direkte. Samtidig bliver farvefelter og mørkere partier samlet visuelt, fordi lyset møder overfladen mere ensartet.

Kunstmalerier med forskellige udtryk

Michaels kunstmalerier kan ligge langt fra hinanden i udtryk, selv når de bygger på de samme grundelementer. Et maleri med turkis, pink og sort kan være åbent og forholdsvis roligt, hvis farverne ligger i få tydelige områder med meget luft imellem. De samme farver kan give et langt mere intenst billede, hvis de fordeles over mange små felter, krydses af mørke linjer og møder gentagne lag eller cellestrukturer.

Forskellen bliver tydeligere, hvis man ser på, hvor mange steder øjet bliver bedt om at stoppe. Store sammenhængende felter og gentagelser gør kompositionen lettere at aflæse, mens brudte retninger, mange kontrastskift og små detaljer kræver mere opmærksomhed. Derfor kan et stærkt farvet maleri godt høre til blandt de roligere værker, mens et værk med færre farver kan opleves som kraftigt, hvis mørke markeringer og tætte strukturer fylder meget.

Malerier med rolige udtryk

De roligere værker har typisk større områder, hvor øjet ikke møder nye detaljer hele tiden. Lyse eller mere afdæmpede felter kan skabe pauser mellem de aktive dele af kompositionen, og gentagelser kan samle billedet uden at gøre overfladen tom.

Ro betyder ikke nødvendigvis få farver. Et værk kan rumme både pink, blå, grønne eller gule områder og stadig have et afbalanceret udtryk, hvis farverne får plads omkring sig, og kontrasterne ikke konkurrerer over hele fladen.

Malerier med levende udtryk

Andre værker har mere bevægelse gennem tydelige linjer, farveforløb og skift mellem lyse og mørke områder. Blikket føres fra et felt til et andet, men kompositionen har stadig åbninger eller roligere zoner, som bryder bevægelsen.

I pouringværker kan bevægelsen ligge i lange organiske strømme, marmorerede områder og celler. I lag på lag værker kan den komme fra grafiske spor, overmalinger, brudte retninger og felter, der ligger oven på hinanden. Blandt værker med et mere nutidigt og grafisk præg fylder klare kontraster, grafiske markeringer og fragmenterede billedflader mere.

Malerier med kraftige udtryk

I den kraftigere ende af udvalget ligger flere aktive områder tættere på hinanden. Stærke farvemøder, mørke markeringer, tætte lag, cellestrukturer eller mange små spor kan gøre billedfladen mere intens.

Mørke felter og sorte linjer fungerer ofte som modvægt til de klare farver. Hvide eller lysere partier kan samtidig forhindre, at alle områder kræver lige meget opmærksomhed. Kraften kommer derfor ikke alene fra stærke farver, men fra forholdet mellem tætte og åbne partier, lys og mørke samt de retninger, der bevæger sig gennem billedet.

Flotte malerier i forskellige størrelser

Størrelsen bør vurderes ud fra den frie plads på den konkrete væg. Bredde og højde mellem vinduer, døre, reoler og andre faste elementer giver et mere brugbart udgangspunkt end rummets samlede størrelse, og formatet ændrer samtidig den fysiske størrelse på motivets enkelte detaljer.

Malerier i små størrelser

Et mindre lærred kan bruges på vægfelter, hvor der ikke er plads til stor bredde eller højde. Det kan være en fri flade over et mindre møbel, mellem to faste elementer eller på en væg, hvor andre ting allerede optager en del af pladsen. Værker i mindre størrelser er derfor især relevante, når den brugbare del af væggen er begrænset.

Et mindre format betyder ikke automatisk et enkelt motiv. Små værker kan stadig rumme mange farver, linjer, celler eller lag. Forskellen er, at detaljerne ligger på et mindre fysisk areal og derfor ses bedst fra kortere afstand.

Malerier i store størrelser

Et større lærred kræver mere fri bredde eller højde, men giver samtidig mere fysisk plads til motivet. I værker i større størrelser kan lange farveforløb strække sig over flere centimeter, større felter bliver tydeligere på afstand, og små detaljer i motivet får en større fysisk størrelse.

På en bred væg er det derfor relevant at vurdere, hvor meget af fladen værket skal optage, og hvor meget væg der fortsat skal være synlig omkring det. På høje eller smalle vægfelter bliver forholdet mellem lærredets højde og den frie væg tilsvarende vigtigt.

Smukke malerier med farver og kontraster

Farverne varierer fra lyse og kølige blå og turkise områder til varme gule, orange, pink og rødlige toner. Hvid, grå, brun og sort bruges flere steder som pauser, mellemtoner eller mørke modspil.

Forholdet mellem farverne er mindst lige så vigtigt som farverne hver for sig. Et lyst felt ved siden af sort får en anden styrke end samme farve omgivet af hvidt eller gråt. En varm orange eller pink farve virker mere markant, når den møder turkis, blå eller grøn, mens jordtoner og grå områder kan dæmpe overgangen mellem stærkere farver.

Malerier med klare farver og tydelige kontraster

Nogle værker samler flere klare farver på store dele af billedfladen. Her kan gul, pink, turkis, blå, grøn og orange mødes direkte, mens sorte linjer, hvide pauser eller mere dæmpede områder skaber modstand. Blandt værker hvor mange klare farver fylder mere kan én farvefamilie dominere, mens andre malerier fordeler flere stærke farvezoner over hele fladen.

Farverig betyder derfor ikke, at alle dele af maleriet har samme styrke. Et værk kan have én dominerende farvefamilie og enkelte kraftige accenter, mens et andet fordeler flere stærke farvezoner over hele fladen.

Vælg maleriet til den konkrete placering

Når et værk er fundet ud fra udtryk, størrelse og farver, er den sidste vurdering selve pladsen, hvor det skal hænge. Den præcise vægflade er vigtigere end rummets samlede størrelse.

Den frie bredde og højde mellem vinduer, døre, reoler og andre faste elementer afgør, hvor meget plads lærredet reelt får. Et værk kan godt kunne være på væggen målmæssigt og stadig ligge for tæt på de omkringliggende elementer, hvis der kun er lidt synlig væg tilbage omkring kanterne.

Hvis maleriet skal hænge over en sofa, skænk eller et andet større møbel, skal værkets bredde samtidig ses i forhold til møblet nedenunder. Vægfarven omkring kanterne har også betydning, fordi lyse, mørke og stærke partier i motivet står forskelligt frem mod forskellige baggrunde.

I kunst i opholdsrummet kommer gulv, træ, tekstiler, tæpper og større møbler med ind i samme synsfelt som maleriet. Et kraftigt farvefelt kan derfor få en anden rolle over en neutral sofa end i et rum, hvor flere stærke farver allerede fylder omkring værket.

Betragtningsafstanden er den sidste praktiske forskel. Et tæt lag på lag motiv kan på afstand samle sig til nogle få store felter, mens ridser og overmalinger bliver tydeligere tættere på. Et pouringværk kan først vise en samlet strøm og senere åbne sig i celler, slør og mindre farvemøder. Når format, vægplads og den normale betragtningsafstand fungerer sammen med det konkrete værk, er der et solidt grundlag for det endelige valg.