Tryk og plakater med kvinder

Tryk og plakater med kvinder spænder over langt mere end klassiske portrætter. Kvindefiguren kan fylde næsten hele billedfladen som et tæt ansigt, stå som en mindre figur omgivet af stor fri plads eller reduceres til ganske få linjer og former. Derfor er kvinden som motiv ikke en bestemt stil, men et udgangspunkt, som kan behandles realistisk, grafisk, stiliseret eller næsten abstrakt. Det er netop forskellene i behandling, der afgør, hvordan motivet opleves.

Et portræt virker heller ikke kun gennem selve ansigtet. Blikretning, beskæring, lys, kontraster, hår, kropsholdning og baggrund er med til at bestemme, hvor øjet søger hen, og hvor tæt motivet opleves. Et ansigt, der ser direkte mod beskueren, skaber en anden relation end en profil, mens en hel figur med meget fri baggrund giver en helt anden rytme end et tæt beskåret portræt. Farverne kan understøtte den realistiske gengivelse, men de kan også frigøres helt fra virkeligheden og få deres egen rolle i kompositionen.

Når billedet skal fungere på en væg, kommer format og materiale oveni. Et stort ansigt kan blive et markant centrum i en stue, mens et mindre motiv kan indgå mere diskret i en billedvæg. På papir står konturer og detaljer meget præcist, mens canvas tilfører en vævet overflade og fysisk afstand fra væggen. Artiklen går derfor ind i både motivet, den kunstneriske behandling og de konkrete forhold, der afgør, hvordan tryk og plakater med kvinder virker i et rum.

Skrevet af Michael Lønfeldt

Michael Lønfeldt arbejder med abstrakt kunst med fokus på farver, struktur og balance og skaber malerier, lærredstryk og plakater til moderne hjem.

Kvinder som motiver i kunsten

Kvindefiguren har været en del af kunsten i århundreder, men dens funktion har aldrig været entydig. I nogle værker møder vi en konkret person, hvor ansigt, dragt og kropsholdning er afgørende for portrættets identitet. I andre værker indgår kvinden som mytologisk, religiøs eller allegorisk figur, hvor hun har en funktion i en større fortælling. Det er en vigtig forskel, fordi et realistisk malet ansigt ikke nødvendigvis betyder, at værket først og fremmest handler om personen som individ.

I ældre europæisk kunst findes både meget personlige portrætter og stærkt idealiserede figurer. Portrættet kunne markere status, slægt eller social position, mens andre fremstillinger arbejdede med bestemte forestillinger om skønhed, dyd eller mytologiske roller. Det er derfor for enkelt at beskrive kunsthistorien som en lige udvikling fra passive idealfigurer til moderne, selvstændige kvinder. Forskellige funktioner og billedtyper eksisterede side om side, og det samme gør de stadig i nutidig kunst.

Kvindefiguren har både været portræt, ideal og fortællende motiv

I et portræt leder man ofte efter individuelle træk. Ansigtets proportioner, frisure, tøj og måske enkelte genstande i omgivelserne kan fortælle, hvem personen er, eller hvordan personen ønskede at fremstå. Et portræt kan være meget realistisk uden nødvendigvis at vise hele kroppen. Tværtimod kan et tæt udsnit gøre de små forskelle i ansigtet endnu vigtigere, fordi så stor en del af billedfladen er koncentreret omkring øjne, mund og hovedets form.

Når kvindefiguren har en mere symbolsk rolle, fungerer motivet anderledes. Figuren kan stadig være naturalistisk udført, men dens betydning ligger i relationen til resten af billedet. Kropsholdning, genstande og placering kan være vigtigere end den konkrete persons identitet. Netop forskellen mellem portræt og figur er nyttig at have med, når man ser på moderne plakater med kvinder, for et kvindemotiv behøver ikke forsøge at beskrive en bestemt person.

Portrættet blev mere personligt og hverdagsnært

I 1800 og 1900 tallet blev hverdagslivet en stadig større del af kunstens motivverden. Kvinder kunne optræde i private rum, i bymiljøer, sammen med børn eller optaget af daglige handlinger. Kunstnere som Berthe Morisot og Mary Cassatt arbejdede blandt andet med nære scener fra den moderne hverdag, hvor menneskets tilstedeværelse ofte var mindst lige så vigtig som den formelle portrættering.

Det fik også betydning for kompositionen. En person behøvede ikke længere at stå frontalt og centralt. Figuren kunne vende sig væk, være optaget af noget andet eller ligge delvist uden for billedets centrum. På den måde blev forholdet mellem person og omgivelser mere varieret, og man fik billeder, hvor kroppens retning eller placering kunne styre blikket lige så meget som ansigtet.

Det er et princip, der stadig er meget synligt i moderne billedkunst. Et motiv bliver mere dynamisk, hvis figuren er placeret skævt i billedfladen eller vender sig mod et åbent område, mens en frontalt placeret person giver en mere stabil og direkte komposition.

Nutidens kvindemotiv er ikke bundet til én bestemt fremstilling

Nutidig kunst kan bevæge sig frit mellem fotografisk realisme, stilisering og abstraktion. Et kvindemotiv kan være bygget op af fine nuancer og realistiske hudtoner, men det kan også reduceres til enkelte konturer, geometriske felter eller en silhuet. Det afgørende er ikke, hvor mange detaljer der er tilbage, men om figuren stadig kan aflæses og fungere som en del af kompositionen.

Digitale teknikker har udvidet mulighederne yderligere. Fotografiske elementer kan kombineres med tegnede linjer, grafiske flader og farver, som ikke har nogen forbindelse til virkeligheden. Et ansigt kan være tydeligt genkendeligt, selv om huden er blå, håret er rødt og baggrunden består af store abstrakte felter.

Det gør kvindemotivet velegnet til mange forskellige billedsprog. Det er ikke motivet, der bestemmer stilen. Det gør den kunstneriske behandling.

Hvorfor er kvinder så spændende motiver på plakater?

Et ansigt er et meget effektivt visuelt holdepunkt, fordi vi hurtigt kan genkende den grundlæggende struktur. To øjne, en antydning af næse og mund og hovedets ydre form kan være nok, selv om proportionerne er ændret, eller farverne er urealistiske. Derfor kan et portræt tåle en høj grad af stilisering uden at miste sin figurative karakter.

På en plakat er det en fordel, fordi motivet ofte skal fungere både tæt på og på afstand. Fra flere meters afstand er det de store former og kontraster, man lægger mærke til først. Når man kommer tættere på, kan mindre detaljer i øjne, hår, hud eller baggrund begynde at få betydning.

Ansigtet tiltrækker blikket hurtigt

I mange portrætter bliver øjenområdet et naturligt centrum. Det skyldes ikke, at øjnene nødvendigvis er de mørkeste eller mest detaljerede områder, men fordi ansigtets struktur organiserer sig omkring dem. Hvis øjnene samtidig står tydeligt mod huden eller baggrunden, bliver effekten endnu stærkere.

Munden kan være et sekundært fokuspunkt, især hvis den har en anden farve eller kontrast end resten af ansigtet. Håret kan fungere som en stor samlet form, der holder hovedet sammen visuelt, mens hals og skuldre forbinder ansigtet med resten af figuren. I et tæt portræt bliver forholdet mellem de få elementer derfor meget tydeligt, og selv små ændringer kan påvirke hele motivets balance.

Blikretningen ændrer relationen mellem motiv og beskuer

Et direkte blik skaber en anden billedstruktur end en profil. Når personen ser ud mod beskueren, samles opmærksomheden ofte omkring ansigtet, og billedet får en mere frontalt orienteret karakter. Hvis blikket går til siden, trækker det kompositionen i samme retning og gør den frie plads foran ansigtet mere betydningsfuld.

En profil fungerer endnu mere gennem konturen. Næse, pande, læber og hage tegner en ydre linje, som kan blive næsten grafisk, især hvis baggrunden er enkel. Det betyder, at et profilportræt kan fungere stærkt, selv når øjet kun ses delvist.

Et motiv med lukkede øjne eller et blik væk fra beskueren bliver mindre direkte. Her kan kropsholdning, hår, hænder eller den omgivende billedflade få mere opmærksomhed. Blikretningen er derfor ikke bare et spørgsmål om stemning. Den ændrer den måde, kompositionen bevæger sig på.

Beskæringen bestemmer hvor tæt motivet opleves

Beskæringen kan ændre et portræt markant. Hvis ansigtet fylder næsten hele billedfladen, bliver relationen mellem motiv og beskuer meget tæt. Pande, hår eller hage kan ligge uden for billedets kant, så figuren opleves som større end selve formatet.

Et portræt med hoved og skuldre giver lidt mere afstand og gør det muligt at se, hvordan ansigt og kropsholdning arbejder sammen. En halvfigur giver endnu mere information om hænder, tøj og gestik, mens en hel figur i højere grad skal vurderes sammen med den baggrund, der omgiver personen.

Når du ser på et kvindemotiv, er fem forhold særligt nyttige:

• hvor ansigtet eller figuren ligger i billedfladen
• hvilken retning blikket bevæger sig
• hvor tæt figuren er beskåret
• hvor stærk kontrasten er mellem figur og baggrund
• om store former eller små detaljer styrer oplevelsen

Det er konkrete forhold, som gør det lettere at forstå, hvorfor to plakater med kvinder kan virke helt forskellige, selv om motivtypen grundlæggende er den samme.

Stilarter i tryk og plakater med kvinder

Stilen afgør, hvor meget information et kvindemotiv giver, og hvad der bliver vigtigst at se på. I et realistisk portræt kan små forskelle i hud, lys og ansigtstræk være afgørende. I et grafisk motiv kan de samme træk være reduceret til få konturer, og i et abstrakt kvindemotiv kan personen kun være antydet.

Det er derfor mere nyttigt at se på graden af forenkling end at forsøge at placere alle motiver i faste stilkasser.

Realistiske portrætter lægger vægt på ansigt og detaljer

Et realistisk portræt er ofte bygget op omkring små overgange. Hudens lys og skygger, øjenområdet og hårets struktur kan være afgørende for, om ansigtet virker levende eller fladt. Baggrunden spiller også en rolle. En rolig baggrund holder opmærksomheden på personen, mens et detaljeret miljø kan fortælle mere om situationen og skabe flere visuelle lag.

Fotografiske portrætter arbejder med mange af de samme forhold. Lysretningen kan fremhæve den ene side af ansigtet, mens den anden bliver mere dæmpet. Et skarpt fokus på øjnene kan gøre resten af motivet sekundært, mens en større dybdeskarphed kan give omgivelserne mere betydning.

I et realistisk motiv ligger styrken ofte i balancen mellem genkendelighed og komposition. Ansigtet skal fungere som person, men det skal samtidig fungere som form i billedet.

Grafiske og stiliserede kvindemotiver reducerer detaljerne

Når portrættet stiliseres, kan mange små nuancer erstattes af store flader. Håret kan blive til én samlet mørk form, hudens overgange kan reduceres til få farvetoner, og øjne og mund kan tegnes med klare konturer. Figuren er stadig genkendelig, men dens visuelle opbygning bliver langt mere direkte.

Reduktionen giver farven større frihed. Hud behøver ikke være hudfarvet, og håret behøver ikke ligne virkeligt hår. Farverne kan bruges til at skabe kontraster og rytme på tværs af motivet, og de kan binde figur og baggrund sammen på måder, som et realistisk portræt sjældent gør.

Et tydeligt eksempel findes i pop art billeder og plakater, hvor ansigter og figurer ofte bliver behandlet med markante konturer, store farvefelter og en høj grad af grafisk forenkling.

Abstrakte kvindefigurer kan bevare figuren uden realistiske detaljer

Der skal overraskende lidt til, før vi aflæser en menneskefigur. En linje kan antyde ryggen, en oval kan fungere som hoved, og nogle få mørke områder kan være nok til at skabe oplevelsen af hår eller ansigt.

Når detaljerne reduceres så langt, begynder motivet at bevæge sig mod abstraktion. Her er det ikke længere vigtigt at beskrive en bestemt person. Formen bliver en del af kompositionen på samme måde som andre linjer og farvefelter.

Det giver mulighed for at ændre proportionerne frit. Halsen kan forlænges, kroppen kan opløses i store flader, og ansigtet kan deles op i geometriske former. Figuren kan stadig være tydelig, men den behøver ikke længere følge anatomien tæt.

Hvis menneskefiguren ikke er afgørende, og det i højere grad er farver, former og komposition, der interesserer dig, ligger abstrakte billeder og plakater tættere på det aktuelle motivunivers på abstrakt-maleri.dk.

Sort hvid og farver ændrer kvindemotivets udtryk

Farven har stor betydning for den måde et portræt bliver organiseret på. Den påvirker ikke kun stemningen, men også hvilke områder der træder frem, og hvilke der bliver liggende mere roligt i baggrunden. Derfor kan det samme ansigt ændre karakter markant, når farven fjernes eller bearbejdes anderledes.

Sort hvid gør lys, skygger og form mere synlige

I et sort hvidt portræt bliver forholdet mellem lyst og mørkt afgørende. En skygge langs næsen eller under kindbenet kan få større betydning, fordi den ikke konkurrerer med hudtoner og andre farveforskelle. Hår kan blive en stor mørk form, mens ansigtet står lysere frem, og baggrunden kan bruges til at skabe enten skarp eller blød adskillelse.

Det betyder også, at sort hvid ikke nødvendigvis giver et roligt udtryk. Et motiv med meget dyb sort og klart hvidt kan være hårdt og grafisk, mens et billede med mange gråtoner kan være langt mere afdæmpet. Det er kontrastens styrke og fordeling, der afgør virkningen.

Farver kan frigøres fra den realistiske gengivelse

I et farvet kvindemotiv kan farven enten følge virkeligheden eller fungere helt selvstændigt. Et naturalistisk portræt vil normalt bruge hudtoner, hårfarver og lys på en måde, der understøtter kroppens form. I et mere grafisk eller abstrakt billede kan de samme områder få farver, som kun er valgt ud fra kompositionen.

Det giver kunstneren mulighed for at styre blikket mere aktivt. Hvis læberne er det eneste røde område i et ellers køligt billede, bliver de meget tydelige. Hvis ansigtet er bygget op af blå og grønne flader, mens baggrunden er varm orange, opstår der en markant adskillelse mellem figur og omgivelser.

Farven kan også gentages. En tone fra håret kan dukke op i baggrunden, eller en stærk farve fra ansigtet kan optræde igen i en mindre detalje. På den måde kan motivet holdes sammen, selv når farvevalget er langt fra naturalistisk.

Få farver og mange farver giver forskellig visuel belastning

En begrænset palette kan gøre et kvindemotiv meget præcist. Hvis billedet primært består af sort, hvid og én stærk farve, er der få elementer at forholde sig til, og de store former står klart. Det gør ofte motivet let at aflæse på afstand.

Mange stærke farver skaber en anden type billedflade. Her bliver det vigtigt, at farverne organiseres, så de ikke alle kræver samme opmærksomhed. Store rolige felter kan fungere som modvægt til mindre intense områder, og gentagelser af bestemte toner kan skabe sammenhæng.

Det er samme forhold, der får betydning i indretningen. Et meget farverigt billede kan sagtens fungere i et rum med farver, men jo mere visuelt aktive både kunst og omgivelser er, desto vigtigere bliver det, at noget får lov til at være roligere.

Indretning med kvinder plakater og tryk på lærred

Et kvindemotiv kan få stor tilstedeværelse i et rum, fordi vi både ser billedets form og registrerer en menneskefigur. Det betyder, at et portræt ofte opleves mere direkte end et abstrakt værk i samme størrelse. Derfor bør man ikke kun måle væggen. Man bør også vurdere, hvor stor en del af billedfladen personen fylder.

Et stort ansigt bliver hurtigt et fokuspunkt

Et stort portræt kan få næsten fysisk nærvær, især hvis ansigtet fylder det meste af billedet. Når øjne, mund og hår bliver større end deres naturlige størrelse, ændrer forholdet til beskueren sig. Motivet opleves ikke bare som et billede af en person, men som en stor grafisk struktur på væggen.

På en bred væg kan et stort format fungere godt, fordi der er plads til både motivet og noget fri væg omkring det. På en smal væg kan samme billede virke langt mere kompakt, fordi ansigtet kommer tæt på væggens kanter.

Betragtningsafstanden betyder også meget. Fra kort afstand ser man detaljer, mens helheden bliver tydeligere, når man træder tilbage. Et stort portræt bør derfor vurderes i forhold til den afstand, man normalt kommer til at se det fra.

En figur med fri baggrund virker anderledes end et tæt portræt

En hel figur fylder ofte mindre i selve billedfladen end et tæt ansigt. Det giver plads til baggrunden, og den frie flade bliver en aktiv del af kompositionen. Figuren kan derfor opleves mere let, selv om det fysiske format er stort.

Et tæt portræt gør det modsatte. Her er næsten hele fladen optaget af personen, og det giver et mere kompakt og direkte udtryk. To billeder på 70 × 100 cm kan derfor få vidt forskellig visuel vægt afhængigt af udsnittet.

Det er en af grundene til, at man ikke bør vælge størrelse alene ud fra centimeter. Motivets indre skala er mindst lige så vigtig.

Andre billeder på væggen ændrer motivets betydning

Et portræt alene får automatisk en tydelig rolle. I en billedvæg bliver det en del af en større sammenhæng, hvor flere motiver deler opmærksomheden.

Hvis flere billeder indeholder ansigter, kan væggen hurtigt få mange visuelle centre. Det kan fungere, hvis størrelser, farver eller rammer skaber en tydelig forbindelse. Et enkelt portræt blandt abstrakte motiver kan derimod blive det naturlige fokuspunkt, mens de andre billeder understøtter gennem farver og former.

Det vigtigste er, at væggen får en visuel prioritering. Ikke alle billeder behøver være lige markante.

Størrelser og former på plakater og lærredsbilleder med kvinder

Formatet påvirker både motivets proportioner og den måde figuren møder billedets kanter. Stående formater fungerer ofte naturligt med menneskekroppen, men de er langt fra den eneste mulighed. Et tæt portræt kan fungere meget stærkt i et kvadratisk format, mens et liggende billede kan give mere fri plads foran personens blik eller omkring en siddende figur.

Tæt portræt kræver et andet format end en hel figur

I et tæt portræt bliver beskæringen meget synlig. Hvis hår eller hage fortsætter ud over kanten, skal det føles som en bevidst del af kompositionen. Ellers kan motivet virke tilfældigt skåret af.

En hel figur kræver mere plads omkring kroppen. Ikke nødvendigvis meget, men nok til at kroppens retning og stilling kan aflæses. Hvis figuren er placeret ude i siden, kan den frie baggrund få stor betydning for balancen.

Derfor bør formatet vurderes ud fra både væggen og motivets interne proportioner.

Små formater kræver tydelige hovedformer

Et mindre billede kan fungere fint med et kvindemotiv, men hovedformen skal kunne aflæses tydeligt. Et portræt med klare konturer og en enkel baggrund fungerer ofte godt, fordi ansigtets vigtigste elementer stadig kan ses.

Et meget detaljeret motiv kan kræve større størrelse, hvis detaljerne er en vigtig del af oplevelsen. Fine strukturer i hår, tøj eller baggrund kan gå tabt, hvis billedet bliver for lille på den afstand, man normalt ser det fra.

Store formater forstærker både motiv og kontraster

Når et motiv bliver stort, bliver selv mindre billeddele fysisk markante. Et øje, der kun fylder en lille del af kompositionen, kan pludselig være mange centimeter bredt. Det betyder, at store portrætter ikke bare er små billeder i større målestok. Skalaen ændrer selve relationen til beskueren.

Når størrelsen skal vurderes, er det nyttigt at se på:

• hvor stor en del af billedfladen figuren optager
• hvor meget fri plads der ligger omkring motivet
• om billedet primært skal ses tæt på eller på afstand
• hvor bredt det møbel er, som billedet eventuelt hænger over
• om kunstværket skal stå alene eller indgå sammen med andre billeder

Et godt format opstår, når motivets opbygning og rummets proportioner passer sammen. Det er langt mere præcist end at arbejde med faste regler for, hvor stort et billede bør være.

Plakater med kvindemotiver giver en flad og præcis gengivelse

Papir egner sig godt til både realistiske og grafiske kvindemotiver, fordi overfladen kan gengive fine linjer, detaljer og klare farvefelter uden at tilføre en markant vævet struktur. Det betyder, at et ansigt med små forskelle i lys og skygge kan stå præcist, mens et mere grafisk motiv kan bevare skarpe konturer og tydelige farveovergange.

Rammen bliver samtidig en vigtig del af præsentationen. En sort ramme kan samle et motiv med mørke konturer, mens en lys ramme kan skabe større afstand mellem et tæt portræt og væggen omkring det. Et passepartout kan især være nyttigt ved kompakte motiver, fordi den ekstra luft omkring billedet gør overgangen til rammen roligere.

På abstrakt-maleri.dk består det aktuelle plakatsortiment af abstrakte motiver frem for den tidligere serie med kvinder. Plakaterne produceres på mat premium papir på 230 g/m² i arkivkvalitet og gengives med pigmentbaseret 12 farveprint. Hvis du foretrækker kunst på papir, kan du se det aktuelle udvalg af kunstplakater.

Kvindemotiver på lærred får mere fysisk afstand fra væggen

Canvas ændrer først og fremmest den fysiske præsentation. Den vævede overflade er synlig tæt på, og blindrammen giver billedet dybde, så motivet står ud fra væggen. Ved større formater bliver det særligt tydeligt, fordi man både oplever forsiden og billedets tykkelse fra siden.

Det kan passe godt til figurative motiver, hvor et stort portræt eller en hel figur skal have en mere fysisk tilstedeværelse i rummet. Samtidig er det vigtigt at skelne mellem et lærredstryk og et originalt maleri. Canvas har sin egen tekstur, men motivet er gengivet gennem print og består ikke af håndmalede farvelag.

De aktuelle lærredsbilleder på abstrakt-maleri.dk produceres som professionelle giclée print på canvas med pigmentbaseret 12 farveprint. Motivet spændes på en 40 mm FSC certificeret blindramme og afsluttes med to lag beskyttende lak. Foretrækker du canvas frem for papir, kan du se det aktuelle udvalg af lærredsbilleder.

Kvindemotivet er kun én måde at skabe et tydeligt fokus på væggen

Mange af de egenskaber, der gør plakater med kvinder interessante, kan også findes i kunst uden menneskefigurer. Et tydeligt fokuspunkt kan skabes gennem et stort farvefelt, en markant kontrast eller en stærk kompositorisk bevægelse. Forskellen er, at øjet ikke først møder et ansigt eller en krop.

Det kan være nyttigt at overveje, hvad man egentlig reagerer på i et kvindemotiv. Er det selve figuren, eller er det størrelsen, farverne og den klare visuelle prioritering? Hvis ansigtet eller kroppen er afgørende, har figurativ kunst en særlig funktion. Hvis det primært er farver og komposition, der tiltrækker, kan abstrakt kunst løse det samme behov på en anden måde.

På abstrakt-maleri.dk er det nuværende motivunivers abstrakt. Den tidligere serie med kvinder er ikke længere en aktiv produktkategori, og siden fungerer derfor som en faglig artikel om kvindemotivet og de visuelle valg, der ligger bag den type kunst. Oversigten over billeder til væggen giver adgang til de billedtyper, der findes på webshoppen i dag.

Tryk og plakater med kvinder kan spænde fra tæt portræt til fri abstraktion

Kvindemotivet kan behandles med meget forskellige grader af realisme, og det er netop det, der gør motivtypen så alsidig. Et realistisk portræt kan være afhængigt af ganske små nuancer i øjne, hud og lys, mens et grafisk motiv kan reducere de samme elementer til få klare flader. Endnu længere mod abstraktionen kan kroppen opløses, indtil kun nogle få linjer eller former afslører, at udgangspunktet stadig er en menneskefigur.

Blikretning og beskæring ændrer oplevelsen mindst lige så meget som stilen. Et direkte blik skaber en anden relation til beskueren end en profil, mens en hel figur omgivet af fri plads virker mindre kompakt end et ansigt, der fylder næsten hele billedfladen. Det betyder, at motivets indre skala ofte har større betydning end de ydre mål alene.

Farverne kan enten understøtte virkeligheden eller frigøres fra den. Sort hvid gør lys, skygger og konturer tydelige, men kan stadig have meget stor kontrast. Stærke farver gør det muligt at bygge ansigt og baggrund op som selvstændige farvefelter, hvor hud og hår ikke længere behøver følge naturalistiske regler.

Til sidst kommer materialet og rummet. Papir giver en flad og præcis gengivelse, mens canvas tilfører vævet struktur og fysisk dybde. Et lille portræt kan fungere som en detalje i en billedvæg, mens et stort ansigt kan blive et dominerende element i hele rummet. Det er derfor ikke ordet “kvindemotiv”, der fortæller, hvordan et billede virker. Det gør samspillet mellem figur, blik, udsnit, farver, størrelse og materiale.