Skal maleriet holde mange år eller skiftes hurtigt ud?
Det er en vigtig beslutning, om de abstrakte malerier du køber skal have en lang holdbarhed, eller de bliver skiftet ud i løbet af et par år.
Hvis du gerne køber malerier, efter de farver du bruger i puder, plaider, tæpper og andre tekstiler til hjemmet. Så vil du typisk skifte malerierne ud med 2-5 år mellemrum. Og den kvalitet de er lavet i, har derfor ikke afgørende betydning.
Hvis du køber malerier, efter motiver du synes er fantastiske, og du forventer at beholde dem mange år fremover. Så har kvaliteten af materialerne altafgørende betydning for, om de har en lang holdbarhed.
Når du vil være sikker på, at dine nye værker har den rigtige kvalitet. Så spørg kunstneren om hvad vedkommende har brugt af materialer til maling, blindramme, lærred, medier og toplak. Skriv eventuelt svarerne ned, og undersøg (Google) hvordan kvaliteten er.
Det er altid en god idé, at toppen af maleriet er afsluttet med en toplak, der beskytter overfladen med UV og snavs. Og det gør samtidig rengøringen meget lettere. Husk endeligt at spørge om den anvendte toplak kan fjernes igen, så det er muligt at restaurere overfladen.
Om materialernes kvalitet er høj eller lav har selvfølgeligt også indvirkning på, hvad det koster en kunstner at lave et maleri. Kvalitets-materialer kan let koste 10-20 gange mere end de billigste alternativer.